onsdag den 11. september 2013

Budget – et eksempel


Jeg har hjulpet dette par med at få overblik over deres økonomi – dette gjorde jeg med et simpelt budget. Jeg fik udleveret en kontooversigt over alle deres konti i banken for det seneste år. Ud fra denne kontooversigt samlede jeg alle faste udgifter og indtægter og satte dem ind i et excelark – så havde jeg overblikket over dem.


Jeg har ud fra bankoversigten udregnet deres årlige udgifter og delte dem ud på hver måned. Det vil sige, at de nu ”sparer” op til de kommende regninger i stedet for at skulle overføre variable/forskellige beløb til kontoen, hver måned. På denne måde er det nemmest at holde sin budgetkonto opdateret og hver måned tjekke om beløbene passer.  Det vil sige, at jeg nu har udregnet deres månedlige udgifter + de kvartalvise/årlige udgifter og delt dem ud på månederne – og dette beløb skal hver måned overføres til budgetkontoen. Disse har jeg sat i en overordnet oversigt, der ser således ud:


Når jeg nu ved, hvor meget der skal overføres til budgetkontoen hver måned, kan jeg lave et månedsbudget. Her opvejer jeg de månedlige indtægter med de månedlige udgifterne. Her får jeg overblikket over, hvor mange penge, der går ind i banken kontra det, der går ud. Differencen mellem disse beløb kaldes for rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet er altså det beløb, der er til rådighed hver måned, efter alle udgifterne er betalt. Jeg har også lavet en budgetplan for dem. Dette er en oversigt over, hvordan budgetkontoen forløber. Altså hvor mange penge der står til rådighed primo (overført fra forrige måned), hvordan saldoen ser ud, når der kommer penge på kontoen og hvor meget der står ultimo (når der er betalt regninger – og dette beløb, der overføres til næste måned).
Med en budgetplan kan de nu hver måned se, hvordan kontoens saldo skal se ud – og de kan ud fra denne tjekke, om beløbet i budgettet stemmer overens med det, der står i banken. På denne måde har de nu fået overblik over deres økonomi.


Synes du det er uoverskueligt at skulle forholde sig til dette, eller har du generelle spørgsmål – kontakt mig på mm.minepenge@gmail.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar